Fra tidernes morgen har krydsningen mellem menneske og dyr fascineret os og skabt grobund for talrige forestillinger. Varulven er et godt eksempel. Ordet varulv er oldengelsk og betyder mand-ulv (werewolf - ordet wer er etymologisk forbundet med det oldengelske ord for mand). På græsk hedder det en lykantrop - det vil sige ulve-menneske.

I modsætning til vampyren - som i øvrigt ikke kendes fra Danmark - er varulven en europæisk opfindelse med mere end 30.000 år på bagen.Varulven er altid en mand, som nogle gange - ofte ved fuldmåne - forvandles til en blodtørstig ulv. Det eneste, der kan ophæve varulveforbandelsen, er, hvis varulven flår hjertet ud af et drengefoster eller drikker dets blod.Troen på varulve var lige så virkelig som troen på hekse, og i middelalderen blev tusindvis af mænd dømt for lykantropi og brændt på bålet. Især Tyskland og Frankrig var berygtede for store varulveprocesser, hvor mange formodede varulve måtte lade livet.Den franske teolog Pierre Mamor skrev i 1490 en afhandling om varulven, hvor han gav udtryk for samtidens opfattelse:"Varulven er et skrækkeligt uhyre en ulv besat af Helvede og drevet af Djævelen selv!"

Men selvom Tyskland og Frankrig var hårdest ramt af varulvefrygt, kunne danskerne heller ikke sige sig fri, og især nogle grupper var i fare for at blive anklaget for lykantropi:"Dem, der havde stærkt sammengroede Øjenbryn, de var meget mistænkte for at være Varulve. De kunde blive omskabte til Varulve af og til, men kunde ikke selv gjøre ved det, og saa aad de Mennesker paa Vej Og Sti."