Sidste uge gik jeg for at hente min søn fra fritidshjemmet som han går til hver dag efter skole. På grund af corona kunne jeg ikke gå ind og jeg skulle ringe og bede dem til sende ham ude. Så mens jeg cyklede til fritidshjemmet, tænkte jeg om hvad jeg skulle sige når jeg kom til at tale med manden på den anden side af røret. Den første ting jeg tænkte på, var at sige noget som "Hej. Det er Guy Tommys far. Kan du sende ham ud?" men så huskede jeg alle tv shows, jeg har set og når de tager telefonen, siger de altid "Det er XXX" og det andre reagerer med at sige "Hej XXX, Det er...". Når jeg kommer til at tænke på det, øver jeg samtaler i mit hoved uanset det sprog jeg taler og hvordan jeg har det med dette sprog.

Så for at gøre en langt historie kort, ringede jeg til fritidshjemmet og samtalen gik cirka som jeg har planlagt bortset fra en høflig sætning manden på den anden side af telefonen sagde til mig som jeg ikke rigtigt kunne forstå men i samme tid, kom en mand med en stor smile og sagde til mig: "asfda asdfasd asdf afd, ikke?". Det tog mig 30 sekunder at forstå sætningen og på samme tid forstod jeg af sætningen, sagde manden til mig på engelsk: "It is really a good weather, right?".

Det er så meget nemmere at se et tv-show eller høre et podcast end det er at tale med en rigtig person fordi du har mere tid til at oversætte :-) og tænker på hvad de ord du har hørt betyder og du måske har mere sammenhæng men med tid forstår jeg hurtigere og hurtigere så jeg håber det kommer til at være bedre snart :-)