Danske Myter: Drager
Danish

Danske Myter: Drager

by

Drager forbindes ofte med Kina. Men de øglelignende væsener har også haft deres gang herhjemme og skrevet sig ind i den nordiske mytologiDragen er nok det mest universelle overnaturlige væsen. Næsten alle kulturer i verden har haft forestillinger om drager eller dragelignende væsener. I Kina er dragen et højtæret dyr og beskrives overvejende i positive vendinger.I Danmark og England fremstilles dragen ofte uden vinger, og ofte spytter de ikke med ild, men med gift.

En af de ældste europæiske beskrivelser af en drage findes i det germanske heltekvad Beowulf. I digtet besejrer ærkehelten Beowulf en drage, som truer med at hærge Danmark. Men dragen når at give Beowulf et fatalt bid, inden den selv dør.I nordisk mytologi findes også beskrivelser af drager. Hos den islandske forfatter Snorri Sturluson hører vi om dødsdragen Nidhoggr (Nidhug), som fra underverdenens Niflheim gnaver af verdenstræet Yggdrasils rod. Fjendskabet mellem ørnen i Yggdrasils top og Nidhoggr holdes stedse ved lige af egernet Ratatosk.

0